På tur

Formands griller 2024

Lørdag den 29. juni mødes vi kl. 16.00 i formandens have til en hyggelig dag med haveleg, quiz og masser af hjemmegrillet mad og drikke (drikkevarerne er dog ikke hjemmegrillede!).

Vi forsøger at skaffe fadøl fra et par af vores lokale mikrobryggerier, og du/I er velkomne til at komme tidligere – der falder såmænd nok en forfriskning af, men til gengæld bliver du helt sikkert sat i sving med forberedelser, fx med borddækning, salatsnitning, jordbær-rensning osv. Vi kan sagtens bruge hænder til de mange små tjanser, der gør et sådant arrangement hyggeligt og vellykket. Vi er i gang fra middagstid, så kom når du/I kan. Giv gerne besked på nedenstående tlf.nr. eller mail, hvis du/I kan hjælpe, så vi kan planlægge forberedelserne.

I skrivende stund kendes menuen ikke, men tidligere deltagere kan vidne om lækker grillmad med relativ stor opfindsomhed, behørigt garneret med lækker øl.

Adressen er Ny Mæglergårds Allé 40, 2660 Brøndby Strand (for de VIRKELIG gangbesværede kan der tilbydes transport fra Brøndby Strand Station, hvor S-tog og flere busser har stoppested). Ellers er der ca. et kvarters trav fra Brøndby Strand eller Vallensbæk St.

Medbring dig/jer selv og tøj til lejligheden – vi skal være udendørs, da vi har bygget om siden sidste år. Det er denne gang ikke nødvendigt at medbringe smageglas, men så er der til gengæld plads til at medbringe et par (eller flere) af yndlingsøllene til fælles bedste – der forefindes trillebør med isterninger! Vi forventer at I er trætte og mætte omkring kl. 22.00, så dem der bliver hængende derefter, bliver sat i gang med opvask, plæneklipning, træfældning m.v.

Prisen for hele herligheden er kr. 200,- pr. person inkl. mad og drikke.

Vi håber at se rigtig mange medlemmer, nye som gamle – formandens kone har dog sat en grænse ved 25 deltagere, så det gælder om at være hurtig på tilmeldingsknappen!

Hvis du/I har spørgsmål – eller har en leg/opgave/aktivitet – så kontakt formanden på tlf. 20932293 eller kim.danoe@ale.dk.

Højt Skum!

Susanne og Kim Danø

Tid og sted

29. juni 2024 kl. 16:00
Ny Mæglergårds Allé 40, 2660 Brøndby Strand

Pris og tilmeldingsfrist

Pris: 200 kr.

Tilmeld arrangement

Bliv medlem Login og tilmeld

Arrangementer

Type

Arrangør (1)

Periode

Type

Gem og luk

Arrangør

Lokalafdelinger i Region København
Lokalafdelinger i Region Nordsjælland
Lokalafdelinger i Region Fyn
Lokalafdelinger i Region Midtjylland
Lokalafdelinger i Region Midtvestsjælland
Lokalafdelinger i Region Nordjylland
Lokalafdelinger i Region Storstrøm
Lokalafdelinger i Region Sydøstjylland
Lokalafdelinger i Region Sønderjylland
Lokalafdelinger i Region Vadehavet
Lokalafdelinger i Region Østjylland
Gem og luk
Fra
Til
Gem og luk
Ingen arrangementer i område
Ingen arrangementer med dette filter
0 Resultater
Indlæs flere